Pigen fra Månehøjen

Hvordan min fuldstændig ukendte, selvudgivede bog fik en lektørudtalelse

Det er bare ikke noget ved, hvis ens bog ikke får en lektørudtalelse. Uden lektørudtalelse, køber bibliotekerne ikke din bog, og jeg vil nok mene, at det er et af de vigtigste steder at få din bog ud til. Jeg læste engang en artikel om, at det er meget få selvudgivere, der får en lektørudtalelse. Fra BoD, hvor jeg har udgivet, er det noget med 1 % (eller var det under?) Oddsene var altså ikke just med mig.

Men jeg skrev til DBC, spurgte dem hvorfor, og jeg fik det svar tilbage, at de ikke havde kunnet finde nogen omtale af min bog nogen steder. Men hvis jeg kunne sende dem nogle links til noget presse eller nogle anmeldelser, så ville de tage det op til genovervejelse.

Men det havde jeg ikke. Jeg havde ingen links. Jeg havde svært nok ved at komme igennem til bogbloggere, der ville anmelde en fuldstændig ukendt bog af en lige så ukendt forfatter. Men der var én bogblogger, der skrev tilbage og sagde, at den lød spændende – den ville hun gerne læse, men at hun havde mange anmeldereksemplarer liggende, så der kunne godt gå lidt tid. Et par måneder eller tre senere lå anmeldelsen klar på hendes bogblog, og jeg sendte fluks et link til DBC, der meldte tilbage, at en revurdering om, hvorvidt min bog skulle sendes videre til en lektør ville tage op til tre uger.

Så jeg ventede igen.

Godt tre uger senere, mens jeg sad i en bilsælgers kontor og ventede på, at han tastede en masse oplysninger ind i sin computer, så jeg kunne købe en ny bil, tjekkede jeg min mail. ”Der bliver lavet et lektørudtalelse på din bog,” stod der blandt andet. Og så ovenikøbet på en mandag.

Nu køber bibliotekerne Pigen fra Månehøjen ind til deres hylder, og jeg kan jo se på bibliotek.dk (som jeg er ved at udvikle en nok lidt usund mani med at tjekke løbende), at den rent faktisk også bliver lånt rundt omkring.

Yay!

Så det kan altså godt betale sig at være lidt insisterende (irriterende?) og opsøgende.

Hvordan Pigen fra Månehøjen blev til

Hvordan Pigen fra Månehøjen blev til

Jeg prøver at huske tilbage på, hvad der egentlig udløste inspirationen til Pigen fra Månehøjen, men jeg kan sgu ikke rigtig huske det. Den oprindelige historie skrev jeg tilbage i 2012/2013 på engelsk (og under et pseudonym) for at forsøge mig med Amazons Kindle Direct Publishing. Dét kan jeg huske. Men kimen til selve historien? Måske var det den andensidste scene, hvor det lyner og tordner og to af bogens mere fremtrædende personer løber hen over en eng for at komme i ly for stormen. Den scene har rumsteret længe i mit hoved. Her fandt den en plads. Måske begyndte jeg bare at skrive om et alternativt univers, inspireret af skandinaviske folkeeventyr og mytologi, og så kom historien ligesom helt af sig selv, rent pantser-style. Og så har jeg altid været vældig fascineret af hekse.

Nå. Jamen, så kom det nok derfra.

Efter at have afprøvet at skrive på engelsk, fandt jeg dog ud af, at jeg meget hellere ville holde mig til det danske. Det der engelske marked blev lidt for stort og uoverskueligt, og udenlandske skatteregler tog langsomt livet af mig. Salgstallet var bestemt heller ikke besværet værd. Så jeg vendte tilbage til mit eget sprog; fjernede de engelske udgaver fra markedet, samlede to bøger, oversatte, redigerede, slettede, skrev nyt og prøvede at undgå de klassiske YA fantasy klichéer. (Hukommelsestab? Tssss! Er da overhovedet ikke set før – *ahem*).

Et voila: Et styks Pigen fra Månehøjen!

I 2018 engang kommer der en 2’er. Jo, der gør.