Blåhjerte-status #5

Bedre sent end aldrig, som man jo siger. Ved godt, at dette indlæg skulle have været oppe i mandags, men en familieferie var vigtigere. I dag er det min sidste feriedag, hverdagen kalder igen, og det er nu engang der, jeg får mest fra hånden, sådan rent skrivemæssigt. Det glæder jeg mig til.

Jeg har også snakket med forlaget om en udgivelsesdato, men det melder vi ud lidt senere. Er dog ret begejstret for lige netop den dato!

Men Blåhjerte! Åh Blåhjerte.

Planen er at have manuskriptet færdigt og klar til redaktørens kyndige øjne omkring årsskiftet. Egentlig havde jeg sat mig et mål, der hed minimum 130 sider til den 1. august. Det har jeg ikke nået. Langt fra. Jeg er 50 sider fra med i alt 28.109 ord. Til gengæld har jeg løbende redigeret og rettet til, så de 80 sider, der er nedfældet er helt perfekte. Eller … JEG føler i hvert fald lige nu, at de er helt perfekte.

Men altså … bliver noget overhovedet godt, hvis man ikke har siddet hele weekender med heftigt bankende hjerte og følt det voldsomme pres af en deadline? Nej, vel?!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *