Blåhjerte-status #1

Her mandag morgen bliver der gjort status på Blåhjertes proces. Og det fortsætter jeg med på næste mandag også, og mandagen efter, og mandagen efter den mandag … og du har fanget pointen. Tanken er, at holde mig selv til ilden, og så kan du derude også følge lidt med i tilblivelsen af det sidste bind i serien om pigen fra Månehøjen. Helt indtil udgivelsesdagen, som endnu ikke er fastlagt.

Blåhjerte er arbejdstitlen. Jeg tror nu også, at det bliver den endelige titel, for jeg er ret forelsket i den.

En del af det, jeg havde tænkt skulle med i Blåhjerte, endte faktisk med at blive rykket over i Heksens storm, og pludselig synes jeg ikke rigtig, jeg havde det store, forkromede overblik over den sidste bog i fortællingen. Jeg havde ellers skrevet en del, men endte med at kassere det hele og starte på en frisk. Ja ja, kill your darlings og alt det der. Og jeg vil påstå, at det var det bedste, jeg kunne gøre, for jeg føler – FØLER – jeg har et ret godt tag i bind tre nu. Ja, jeg sagde det højt. JINX! Men jeg krydsede fingre og hoppede ti gange over en kost, så jeg håber, at drillemuserne holder sig væk, og lader den gode muse nusse kærligt om mig.

I skrivende stund er der nedfældet 20.396 ord. Der er endnu et stykke vej op til de godt og vel 95.000 ord, der er i hhv. Grå magi og Heksens storm. Otte kapitler er færdiggjort, og jeg er i fuld gang med det niende, der følger Merian. Hun er virkelig pænt meget ud at skide. Altså rent figurativt.

Der kom en halvkvalt lyd fra Merians strube. ”Jeg har gjort noget forfærdeligt,” hviskede hun. ”Det var ikke med vilje. Jeg ved ikke, hvad der kom over mig.”