Genudgivelse

Jeg skrev i et tidligere indlæg for lææænge siden, at der ville komme en toer til Pigen fra Månehøjen her i 2018. Det gør der så ikke. Til gengæld kommer der en redigeret genudgivelse til november, udgivet af forlaget Ulven og Uglen.

Uh, det glæder jeg mig rigtig meget til.

Men hvorfor ikke fortsætte med at selvudgive? Hvorfor nu pludselig starte forfra sammen med et forlag?

Når man selvudgiver, står man stort set for det hele selv. Man er ikke bare forfatter, man er redaktør, korrekturlæser, designer og layouter, illustrator, marketingsassistent, social media manager og sælger, m.m. Med mindre man kan betale sig fra det. Det kan jeg så ikke. Og derudover har jeg fuldtidsjob ved siden af, og børn, kat, hus og have, der kræver opmærksomhed fra tid til anden. Jeg havde brug for at kunne koncentrere mig mest om forfatter-delen, og derfor fortrød jeg valget at selvudgive min bog. Derfor kontaktede jeg et forlag.

Heldigvis antog Ulven og Uglen Pigen fra Månehøjen, og vi er nu igang med at gøre den endnu bedre ;) Det er faktisk ret fedt at få lov til at arbejde sammen med en redaktør og få chancen for at rette op på noget, man måske har fortrudt efter udgivelsen. Der bliver strammet op og justeres her og der, ligesom der også kommer kapitler set fra Leanders synsvinkel. Lægger en lille bid op på Facebook-siden en af dagene.

Første bog bliver så første del af den nuværende Pigen fra Månehøjen. Mens bog 2 bliver … wait for it … anden del af den eksisterende bog. Men altså redigeret og gjort ved og med helt nye kapitler set fra Leanders synspunkt. Bog 3 bliver så den, jeg oprindeligt havde lovet som bog 2 her i 2018.

Forvirret?

Det skal du ikke være. Men jeg håber, I glæder jer lige så meget til november, som jeg gør, hvor Pigen fra Månehøjen udkommer i en helt spritny version.

P.s. Søen på billedet kommer direkte fra Bragimark. Måske. Det kunne den i hvert fald godt ;)

Hvordan min fuldstændig ukendte, selvudgivede bog fik en lektørudtalelse

Det er bare ikke noget ved, hvis ens bog ikke får en lektørudtalelse. Uden lektørudtalelse, køber bibliotekerne ikke din bog, og jeg vil nok mene, at det er et af de vigtigste steder at få din bog ud til. Jeg læste engang en artikel om, at det er meget få selvudgivere, der får en lektørudtalelse. Fra BoD, hvor jeg har udgivet, er det noget med 1 % (eller var det under?) Oddsene var altså ikke just med mig.

Men jeg skrev til DBC, spurgte dem hvorfor, og jeg fik det svar tilbage, at de ikke havde kunnet finde nogen omtale af min bog nogen steder. Men hvis jeg kunne sende dem nogle links til noget presse eller nogle anmeldelser, så ville de tage det op til genovervejelse.

Men det havde jeg ikke. Jeg havde ingen links. Jeg havde svært nok ved at komme igennem til bogbloggere, der ville anmelde en fuldstændig ukendt bog af en lige så ukendt forfatter. Men der var én bogblogger, der skrev tilbage og sagde, at den lød spændende – den ville hun gerne læse, men at hun havde mange anmeldereksemplarer liggende, så der kunne godt gå lidt tid. Et par måneder eller tre senere lå anmeldelsen klar på hendes bogblog, og jeg sendte fluks et link til DBC, der meldte tilbage, at en revurdering om, hvorvidt min bog skulle sendes videre til en lektør ville tage op til tre uger.

Så jeg ventede igen.

Godt tre uger senere, mens jeg sad i en bilsælgers kontor og ventede på, at han tastede en masse oplysninger ind i sin computer, så jeg kunne købe en ny bil, tjekkede jeg min mail. ”Der bliver lavet et lektørudtalelse på din bog,” stod der blandt andet. Og så ovenikøbet på en mandag.

Nu køber bibliotekerne Pigen fra Månehøjen ind til deres hylder, og jeg kan jo se på bibliotek.dk (som jeg er ved at udvikle en nok lidt usund mani med at tjekke løbende), at den rent faktisk også bliver lånt rundt omkring.

Yay!

Så det kan altså godt betale sig at være lidt insisterende (irriterende?) og opsøgende.

Hvordan Pigen fra Månehøjen blev til

Jeg prøver at huske tilbage på, hvad der egentlig udløste inspirationen til Pigen fra Månehøjen, men jeg kan sgu ikke rigtig huske det. Den oprindelige historie skrev jeg tilbage i 2012/2013 på engelsk (og under et pseudonym) for at forsøge mig med Amazons Kindle Direct Publishing. Dét kan jeg huske. Men kimen til selve historien? Måske var det den andensidste scene, hvor det lyner og tordner og to af bogens mere fremtrædende personer løber hen over en eng for at komme i ly for stormen. Den scene har rumsteret længe i mit hoved. Her fandt den en plads. Måske begyndte jeg bare at skrive om et alternativt univers, inspireret af skandinaviske folkeeventyr og mytologi, og så kom historien ligesom helt af sig selv, rent pantser-style. Og så har jeg altid været vældig fascineret af hekse.

Nå. Jamen, så kom det nok derfra.

Efter at have afprøvet at skrive på engelsk, fandt jeg dog ud af, at jeg meget hellere ville holde mig til det danske. Det der engelske marked blev lidt for stort og uoverskueligt, og udenlandske skatteregler tog langsomt livet af mig. Salgstallet var bestemt heller ikke besværet værd. Så jeg vendte tilbage til mit eget sprog; fjernede de engelske udgaver fra markedet, samlede to bøger, oversatte, redigerede, slettede, skrev nyt og prøvede at undgå de klassiske YA fantasy klichéer. (Hukommelsestab? Tssss! Er da overhovedet ikke set før – *ahem*).

Et voila: Et styks Pigen fra Månehøjen!

I 2018 engang kommer der en 2’er. Jo, der gør.

 

Din allerførste bog

Jeg kom til at sidde og kigge på bogblogger.dk i dag og læste om anmelderne, der skulle nævne den første bog, de havde læst. De fleste kunne så ikke helt huske det, men nævnte bl.a. Thøger Birkeland-bøger, Troldepus-serien og Astrid Lindgren. Man kom da sådan helt i et nostalgisk lune.

Den bog, det hjalp mig til at knække læsekoden var dyrene i Hakkebakkeskoven. Så det må nok være min den første. Jeg husker tydeligt, at jeg memorerede hele første side og gik og blærede mig med, at nu kunne jeg læse.

Ellers er nogle af de allerførste bøger, der har gjort indtryk på mig fx historien om Remi i ”Frændeløs”. Så læste jeg 1001 nats eventyr, og der var noget med en bog om sirener, der var hule i ryggen – den var jeg ret betaget af. Men en, som jeg husker tydeligt var ”Den Fremmede” af Ruth Park. Jeg elskede den. Den handlede om en pige, der rejste tilbage i tiden. Og så var der nogle børn og en børneleg i nutiden, som vist nok var opkaldt efter hende i fortiden. Og så var der den her lidt søde dreng og sådan. Og så var der en anden bog med en pige, der hed Helen, som havde meget kraftige krøller, og der var en forbrydelse og endnu en sød dreng og sådan. Er ikke så god til at huske titlerne, men husker romancerne. Åh jo.

Min bibliotekar i skolen sendte mig også engang hjem med en bog om en stakkels lille jødedreng i Nazityskland. Den læste jeg. Så sendte hun mig hjem med ”Jane Eyre”. Den fik jeg aldrig læst.

Senere var der ”Lange, røde negle”, og der var ”Heksens Kat”, ”Heksens Søster” og endnu en, jeg har glemt titlen på. Og så selvfølgelig Dennis Jürgensen. Elskede især ”Jord i hovedet”.

Hvad var din første bog?

 

Pigen fra Månehøjen er live!

Så er den her endelig. Yay! Det tog også kun godt et halvt år længere end forventet, but who’s counting?

Pigen fra Månehøjen