2016

2. januar 2016 | 0 kommentarer | Kommentér dette indlæg

Nytårsforsætter.

Nytårsforsætter?

Nyt. Års. For. Sætter?

Jo, altså.

1. Rydde op i det bagerste skab og smide gammelt lort væk.

2. Blive litterær succes.

Sådan der.

Der må da være en eller anden håndbog?

16. december 2015 | 0 kommentarer | Kommentér dette indlæg

“Hvordan boller man?” spurgte min 6-årige i dag.

Hvorfor har ingen forberedt mig på sådanne spørgsmål? Burde være et eller andet kursus eller en håndbog eller noget, der fortæller en, hvordan man tackler sådanne spørgsmål fra sine alt for unge børn.

“Det skal du slet ikke bekymre dig om i din alder,” sagde jeg.

“Jeg ved det godt,” sagde 9-årige og rejste sig op og vrikkede med underlivet.

Så nu er de blevet forsynet med kyskhedsbælter, er blevet spærret inde i høje tårn, og en drage vogter over deres dyd. Måske bliver de lukket ud på deres 18-års fødselsdag. Måske.

Der Geist

28. november 2015 | 0 kommentarer | Kommentér dette indlæg

Da jeg var i Hamborg med jobbet for et par uger siden, stod der bl.a. musical på programmet. Jeg har aldrig været meget for musicals, selvom jeg af en eller anden årsag har set 4 forskellige produktioner af Les Mis.

I Hamborg, og kun i Hamborg, kunne man se Phantom 2 – Liebe stirbt nie. Jeg har ikke set 1’eren. Har ikke engang set filmen, men havde da sådan nogenlunde en idé, hvad den handlede om, for havde jo hørt musikken.

LSN_HAM_Logo_quer_ab_40x30_c3300522a1O-676x507

Men altså, nu var den her produktion jo på tysk…! Og selvom jeg er nogenlunde til tysk, hvis der snakkes langsomt og tydeligt, så er det ikke sådan det foregår i en musical. Og derudover havde vi været ude at spise forinden med rødvin ad libitum, så da jeg satte mig ned i teaterstolen, var jeg godt og grundigt rødvinstræt, fattede ikke en meter og tænkte ved al den spektakulære scenekunst “GAB!”.

Det gik så lidt bedre efter pausen. Jeg fik lidt baggrundshistorie fra min sidemand og vågnede lidt op igen. Men så kom de. Klichéerne. Hende den misundelige. Ham, der i virkeligheden var far til Christines søn (No, really?). Og så et vådeskud, der selvfølgelig *SPOILER* dræbte hende, for hvis det ikke kan være hamrende melodramatisk, hvad er så pointen med det hele?

Min sidemand hulkede lidt. Andre havde også lidt våde øjne, da vi kom ud i foyeren. Og jeg var irriteret. Vil fandeme have en happy ending og ikke det der pis. Nå, men det er min anmeldelse. Hvis du er til melodrama, så skynd dig af sted – det kommer i overflod. Men hvis du er ligesom mig (og desuden har drukket alt for meget rødvin inden), så nup i stedet et sexshow lige ovre på den anden side af vejen.

Impulsive handlinger er roden til al ondt

23. november 2015 | 0 kommentarer | Kommentér dette indlæg

I går besluttede jeg mig for at tage den her udfordring:

371903077

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I dag overvejer jeg selvmord, fordi smerten er ulidelig.

“Skal du så spise 31 squash?” spurgte René, da jeg fortalte ham om det. Sommetider føler jeg, han ikke rigtig hører efter, hvad jeg siger.

JUL!!

21. november 2015 | 0 kommentarer | Kommentér dette indlæg

I går var jeg sådan helt: “Ej, altszå, er bare overhovedet slet ikke noget nær det mindste klar til det der jul.”

I dag vandrede jeg så ind i Søstrene Grene, og gik amok i julepynt.

Så nu er vores hus det første på vænget til at have julelys oppe.

Hm..?!!

#fuckmylife

8. november 2015 | 1 kommentar | Kommentér dette indlæg

Kender I det, man har brug for en gevaldig succesoplevelse?

Mm, de lader vente på sig, gør de ikke? Røvhuller.

I mellemtiden så kig lige lidt på Mark Wilson (ham på bassen) i den her musikvideo. Makes the pain slightly more bearable.

Hvad hvis man blev hjemmegående?

2. november 2015 | 2 kommentarer | Kommentér dette indlæg

Ja, hvad hvis man gjorde? Kunne vi leve af kun en indkomst? Hvad ville vi kunne spare på og undvære? Ville vi blive nødt til at dyrke vores egne grønsager og få et hønsehus? Og det der med nyt tøj, bliver det noget, vi har haft, som Søs og Kirsten engang sagde? Jeg er så træt og ulykkelig på Juniors vegne. Junior, der i den grad mistrives i skolen, og som nu er i gennem møllen med PPR, der vist nok sender den videre til børnepsykiatrisk, for der er nok noget med en diagnose. Jeg forestiller mig et langt forløb forude og medicinering – sådan noget, som man fra tid til anden hører om i nyhederne og i dokumentarer på DR er noget værre lort i længden.

Og ja, han har sine ture, han kan være påståelig, rigid og direkte øretæveindbydende – men det er oftest i forbindelse med skolen, der hvor det er meningen, han skal lære. Det gør han bare ikke. Han keder sig, han gider den ikke og den ødelægger hans selvtillid. Men lige så umoden, han er på visse punkter, ligeså kvik er han på andre. Han styrer i matematik. Han elsker billedkunst (hvis det da bare ikke var i forbindelse med skolen). Han læser ganske fremragende, men går totalt kold i al den repetition, der er i danskfaget. Hjemme nørder han i emner: solsystemet, hajer, danske byer, alverdens flag, Minecraft. Og han er begejstret og fortæller en masse, når han bare sådan kan nørde i det, der interesserer ham. Men det får man ikke lov til i Folkeskolen. Der er der jo et pensum, som hans klasselærer pointerede det en dag (ja, hun kan også være temmelig rigid i det).

I min indstilling til PPR, skrev jeg til slut, at jeg ikke troede på, at Folkeskolen var det rette for Junior. Det tror jeg stadigvæk ikke. Indimellem er der opture. Indimellem går det godt. Efterhånden er det dog ikke ret ofte. Og så er det ligesom om, der glemmes, at han altså har nogle specielle behov, og så går det galt igen, og hans tillid får endnu et knæk. Jeg har undersøgt mulighederne for at hjemmeundervise. Det kan man godt. Det er bare ikke noget, der gives tilskud til. Men jeg er ved at være presset godt ud over kanten efterhånden og kan ikke rigtig se, hvordan vi ellers skulle kunne undgå at ødelægge ham fuldstændig. For Folkeskolen er firkantet og Junior har mange flere sider, som der slet ikke er plads til.

To be continued…

Hvad skal man lave til Halloween?

31. oktober 2015 | 0 kommentarer | Kommentér dette indlæg

Det hele skal være spooky i dag. Det er jo Halloween for pokker!! Vi har lavet perlespøgelser, græskar, edderkopper og hekse og hængt op. Helena har tegnet alverdens skræmmende tegninger og pyntet hele køkkenet med dem. Sidste år på denne dag, tog Kasper og jeg på ghostwalk på Gram Slot. Men i år, har jeg gjort det bare en lille smule mere skræmmende. I år har jeg virkelig set min frygt i øjnene, for i år har jeg nemlig været ved frisøren!

Jep, I went and had my hair did. Og jeg hader det. Så skal man sidde der og glo på sig selv i en halv time. Smalltalke. Og skamme sig over, at nej, jeg bruger ikke rigtig så meget det der med hårkur. Det kan ikke blive mere uhyggeligt og ukomfortabelt.

Men nu ser jeg vildt hot ud igen – ingen selfies – I må bare tage mit ord for det. My word is good.

Men ellers så har jeg opdaget Scream-serien på Netflix, og den er faktisk ikke helt halvdårlig, hvis du leder efter lidt mere gys (end en tur til frisøren) til Halloween.

På syre (not really) og labre muller i Semperoper

29. oktober 2015 | 0 kommentarer | Kommentér dette indlæg

I sidste måned var jeg en tur i Semperoper. Det er operahuset i Dresden, tegnet af en gut med efternavnet Semper (Aha!). Det var dog ikke derfor, jeg var i Dresden. Men når jeg nu alligevel var der, og havde en mulighed for at komme i operaen, ja, så tog jeg den. Jeg kommer ikke så tit sådanne steder, for jeg bor jo langt pokker i vold i Sønderjylland, og det er ikke ligefrem fordi her vrimler med kultur (her er det mere noget med F-16 fly, der render og larmer).

Den aften i Dresden var der så ikke opera i huset, men en balletforestilling på plakaten. Impressing the Czar hed den. Ingen i mit selskab vidste, hvad den handlede om, dog at det nok ikke var en standard klassisk forestilling. Og det skal jeg da også love for, at det ikke var. Det var her, der, alle vegne. Syret musik, en masse snak på tysk og engelsk (i en ballet?) og mærkelige lyde nede bagved. Tyve dansere, der dansede på hver deres lille stykke af scenen – hvor skulle man kigge hen? Og en handling, der absolut ikke gav nogen mening.

Men det var så åbenbart også pointen, fandt vi ud af; at vi altid søger en handling, men det er der bare ikke altid.

Oooh! Hvor anderledes, hvor spændende. Hvor havde det lidt betydning for de der dansende kroppe. For, for helvede, hvor kan de bevæge sig, sådan nogle balletdansere. Og er du sindssyg, nogle muskler de har!!

Skulle du få mulighed for at se forestillingen, så se den for 4. akt – for hvor var den fed! Men hold dig væk fra 3. akt (eller hvad det hedder i balletsprog), hvor det blev snakket og snakket og snakket og snakket, og jeg fik lyst til at gå op og pande hende der snakkede en på låget.

Scene fra akt 4 er omkring 0:48. (Det er godt nok ikke fra Semperoper. P.s. der er også mandlige dansere i paryk og nederdel).

Hvordan skriver man en blog?

28. oktober 2015 | 2 kommentarer | Kommentér dette indlæg

Ja, det ved jeg virkelig ikke. Ikke på den her måde da. Hvor mange måneder er det gået siden sidst? 2,5? Men nu lader jeg som om, jeg da overhovedet ikke har været væk, og fortsætter bare derudaf. Simpelthen. Og selvom jeg jo kunne skrive om årsagen til, at jeg ikke har haft overskuddet til at blogge, så har jeg egentlig ikke lyst til det, da det stadig er en on-going process. Men det omhandler Junior og hans hjerne og noget med PPR og den forpulede der folkeskole, og som følge deraf er jeg gået på deltids forældreorlov her efter efterårsferien, for møder, frustrationer og endeløs googlen efter mulige løsninger fyldte efterhånden en del i hovedet.

Men som sagt, det er endnu ikke afsluttet, men når vi engang finder ud af mere og (forhåbentlig) finder nogle gode løsninger, skriver jeg et indlæg om det. Og det inkluderer Bachs blomsteremedier. Mm, jeg er røget ud i homøopati, og jeg tager det ganske seriøst og bilder mig selv ind, at det virker. Lidt.