René var til forældremøde i går. Kun syv børns forældre var dukket op. De er altså mere end syv børn i klassen. Det er faktisk under halvdelen. Måbede lidt da han fortalte det. Måbede også da han fortalte, at matematiklæreren havde sagt, at der stadig var børn i klassen, der kæmpede med tallene fra 1-10. I første klasse? Minijunior på fire kan tælle til ti. På engelsk også! (okay, så five hedder fite, men alligevel). Kan man ikke tælle til ti hvis man er talblind?
Junior er heldigvis ret god til matematik. Og i næste uge skal de have matematik-temauge. Tænker han bliver ligesom ham der i den der serie Numbers – hjælper FBI med statistik- og sandsynlighedsregning og udregner alskens formler der fører direkte til gerningsmanden.
Fra anden klasse skal de gå i skole til klokken 14. Det gør faktisk ikke mig noget, for det betyder mindre tid i sfoen. Faktisk så jeg helst at vi kunne komme helt uden omkring den sfo, men jeg har ikke solgt nok bøger endnu til at sige mit job op. Jeg har haft fat i sfoen i denne her uge fordi Kasper er kommet hjem med nogle særdeles grimme udtryk, som jeg måske ikke lige synes om skal komme ud af min 7-årige søns mund, og i øvrigt heller ikke når han er 30. Sprog, som han i hvert fald ikke har samlet op hjemme hos os.
Det havde været et problem, sproget i sfoen, fik jeg at vide. Derfor indkaldte de til et ekstra børnemøde, og nu er der kommet en mail ud til alle forældre med opfordring om at tage fat i deres børn og snakke med dem om, hvad der ikke er acceptabelt at sige og kalde sin kammerater. Tror måske desværre, der er nogen, der skider højt og flot på det og som slet ikke læser hvad der står på intra.
Jeg vendte det også med klasselæreren, som tog det op til forældremøde. Men der var jo som sagt kun syv børns forældre tilstede. Jeg ved godt, jeg selv synes at det er irriterende at bruge en aften på et forældremøde, og jeg var da heller ikke sen til at foreslå at det var René der skulle afsted, mens jeg blev hjemme og passede ungerne. Men nu er det også mig, der hver dag sørger for at få Kasper i skole til tiden, smører hans madpakke, pakker hans gymnastiktøj, sørger for at han husker bøger til biblioteksdag og for det meste også henter ham igen. Så kan René godt lige tage tjansen med forældremøde.
Men synes helt ærligt, at man som forælder bør deltage i de møder der drejer sig om ets barn og dets klasse. Vi ved jo ikke en skid om, hvad vores unger laver i skolen ellers, for Kasper fx kan aldrig huske noget. Det er jo sket for flere timer siden. Det er i fortiden. Det kan man da virkelig ikke forvente at han skal kunne huske!! Selvom barnet er i skole stopper opdragelsen jo ikke. Man har stadig ansvaret for at ungen opfører sig ordentligt, og man vil jo også gerne at han/hun trives og ikke er bundulykkelig over at gå i skole. Det kan da kun være i forældrenes interesse at høre om hvordan det går i klassen og hvilke udfordringer der er. Jeg vil da gerne have at Kasper går i en velfungerende klasse, der kommer godt ud at det med hinanden. Og det er altså også til dels forældrenes ansvar.
Så er der selvfølgelig også dem der, der bruger hele aftenen på at sige: ”Mit barn, mit barn, mit barn, altså MIT barn, blablablablabla BLA!” Sådan en er der desværre også i Juniors klasse, og dér hjælper kun gaffatape!
