Så, her den anden dag stod jeg kiggede på det møgirriterende bed (som bede jo generelt er – især når de er placeret i min have og det forventes at jeg gør noget ved dem) foran havestuen og tænkte at der godt nok var mange mælkebøtter i det lort og græstotter og sådan nogle der klæber til tøjet-totter. Så jeg besluttede mig for at lægge fliser hen over hele lortet. Piece of cake, right?!
Så jeg hev den lille stribe af fliser der allerede lå der op og stablede dem, sendte René ud i Davidsen for at hente fliser, ryddede hele bedet for all of the above, hjalp med at slæbe fliser ind fra traileren, proppede alskens ukrudt i sække og slæbte dem mindst … 20 cm …! Og så gik jeg i gang med at jævne jorden ud, så jeg kunne lægge fliser i lækkert, flot mønster. Like I said: piece of piss eller cake eller hvad det nu var.
Indtil René påpegede at det skulle lægge i vatter.
Aaargh! What the hell!!? Kan godt være jeg er enormt sexy and all (shut up!), men jeg er altså ikke vant til at ligge med røven i vejret og med kinden mod jorden for at tjekke om lortet ligger i vater, rejse mig op og hoppe lidt på fliserne (“hvis de nu synker lidt”) og så ned heeeelt ned på jorden igen for at tjekke vaterpasset. Og op igen og ned. Og ny flise. Og vater? Og op og hoppe. Og ned.
Tror jeg fik lagt 20 fliser (nææ, der er da hele 26!!), før jeg var ved at dratte om at træthed og sult.
I dag tog vi så i Legoland og indviede de fornyede sæsonpas. Og da vi kom hjem, besluttede jeg mig for at det var for overskyet og for koldt uden for til at fortsætte med fliserne, og mine lår gjorde naller, og mine underarme, og min ryg, og mine baller, jamen for fanden ALT! Så lagde mig ind under min dyne og gav mig til at spise.
