“Nåhm, det er er fordi jeg ingen SU har fået…”

15. juli 2015 | 0 kommentarer | Kommentér dette indlæg

Så jeg faldt over den her ungdomsromankonkurrence. Og jeg tænkte, at eftersom jeg arbejder på et handelsgymnasium, så må jeg da vide en lille smule om, hvad der optager nutidens unge mennesker. Set fra et kontorperspektiv, er det som regel noget med SU og hvor meget, det optager dem, hvis den af uvisse årsager udebliver en måned. Fuck, det bliver en spændende roman!

Så rodede jeg lidt i deres blå bøger og fandt ud af, at langt størstedelen har brækket sig på en studietur. Eller scoret en italiener eller englænder. Også på en studietur. Og rigtig mange af pigerne er sådan lidt stille i det…? Tænk, jeg troede, jeg var så meget anderledes, og så er jeg det bare slet ikke alligevel.

Nå, det skal der vist summes lidt mere over.

Home alone

9. juli 2015 | 0 kommentarer | Kommentér dette indlæg

Jeg er alene hjemme i disse dage. René og ungerne er taget på telttur oppe ved Skagen (ja, selvfølgelig er teltet forsvarligt surret fast til jorden og er vindstød-af-stormstyrke-tolerant). Men jeg har ikke ferie endnu – det sker først engang i næste uge. Så jeg hænger ud på skolen og gør diverse ting klar til opstart i august. Mig og håndværkerne, der er i gang med at udskifte et væld af vinduer. Desværre er det nu blevet så koldt og blæsende, at de igen har taget deres T-shirts på. Øv.

Men når jeg så har fri fra arbejde, kommer jeg hjem til et helt tomt hus. Der jeg går rundt og rydder op og det bliver ikke rodet ud tyve sekunder senere – det bliver faktisk på deres pladser!! Hey, smart! Og jeg kan spise rugbrødsmadder eller koldskål til aftensmad og ikke høre brok over, at der ikke er varmt mad. Jeg skal ikke putte nogen, skal ikke ekstra tidligt op om morgenen og sørge for at små størrelser skal i skole/børnehave, eller hente dem igen. Jeg behøver ikke se/høre på Cartoon Network i timevis. Og jeg kan slukke alt lyset, når jeg går i seng, så det er bælgragende mørkt.

Det er egentlig okay hyggeligt, men ville alligevel være trist, hvis det var sådan hver eneste dag.

Her holder vi ikke ferie

2. juli 2015 | 0 kommentarer | Kommentér dette indlæg

Nå, så gik der lige … bum-bum … lang tid. Men jeg har jo så frrrrygteligt travlt med alt muligt. Og når jeg ikke har frrrygteligt travlt, sidder jeg gerne og stener og tænker, at jeg burde rydde op, vaske noget tøj, skrive et indlæg. For det meste bliver det kun til tøjvaskningen. Måske får jeg mere tid, når jeg går på ferie. Men det er først om to uger. TO UGER, mand!!

*Suk*

Dog har jeg allerede været på en mini-mini-MEGET-mini-ferie sammen med Kasper hen over weekenden og mandag (men bare rolig, tirsdag trådte til og opførte sig enormt mandagsagtigt). Vi tog i Den Blå Planet, fordi vi snart har været i alle akvarier i Jylland, og ungen er bidt af en gal hammerhaj og paletkirurgfisk og bredmundet guitarfisk (?!?!). Og da vi havde været der et par timer, tog vi til Bornholm et lille smut, for når man nu alligevel er i den ende af landet, kan man jo ligeså godt lige benytte lejligheden til et lille familiebesøg. Mandag kørte vi tilbage tværs over Danmark, og der skal lyde en helt speciel tak til DSB, der er så grundige med at rengøre deres toiletter, så man ikke føler, man stinker af pis hele vejen fra Sverige

WP_20150627_009

Kasper med alligator (den er der – se nu ordentlig efter).

 

Due Odde

Due Odde
















Nega snart posi

2. juni 2015 | 0 kommentarer | Kommentér dette indlæg

Er gået hen og er blevet gammel-muggen-morgensur. Altså, det er jo ikke fordi, jeg nogensinde har været vildt frisk om morgenen og da bestemt ikke videre snakkesalig eller lydhør. Men her på det sidste er det virkelig kammet over. Inden jeg blev vækket i morges af min lede mobiltelefonalarm, drømte jeg endda, at jeg lige var stået op og skældte alle huden fuld, og proklamerede, at de ikke måtte være sure tilbage på mig, for det var en morgen condition, jeg havde – og det kunne jeg ikke gøre for.

Men en af de her dage, satser jeg på at skrive et indlæg, hvor jeg ligefrem er i godt humør.

Det skal nok komme.

Fuck dig, mandag! Lad mig være.

18. maj 2015 | 0 kommentarer | Kommentér dette indlæg

Jeg er i rigtig goddamn dårligt humør i dag. Mandag kunne ikke blive mere mandagsrådden, end den er. Det skulle da lige være, at nogen døde. Lad være med at dø derude, okay? Så prøver jeg også at lade være med at komme galt af sted. Dog har mandag smidt følgende i hovedet på mig: Afbrudt nattesøvn i massevis, sindssyge drømme (affødt af syre-scenen i Nikita), flabet møgunge (som kun overlevede, fordi min mor var på besøg), vejarbejde der forhindrer nem adgang til børnehaven og dermed afstedkommer parkering laaangt væk akkompagneret af silende regnvejr (“Mmm, I fucking love it”), kommunebiler der pludselig beslutter sig for at overholde fartgrænsen (wtf?), og blærebiler der brager nærmest helt op i røven af en. Og la pièce de résistance: massevis af mails på arbejdscomputeren om ekstra revision af eu-projekt (som man ellers lykkeligt havde lagt i seng for længe siden).

Chilling

4. maj 2015 | 0 kommentarer | Kommentér dette indlæg

Helena er syg (igen) – denne gang med febervirus og ligger for det meste bare og sover eller ser Ramasjang.

Jeg har været halv dag på arbejde og halv dag arbejdet hjemme. Som det ser ud lige nu, bliver det nok til en barnets 2. sygedag i morgen.

Så kunne man jo få skrevet en masse, tænker en del af min hjerne. Men en anden og mere dominerende del siger nej (“computer says no”). I weekenden blev jeg nemligt færdig med historien om Nora, og nu er det ligesom om jeg har brug for en skrivepause. En uge eller to, hvor man bare chiller, ser fjerner og stirrer ud i luften (nåja, og alt det andet dagligdagstamtam).

Så er det er det, jeg er gået i gang med her til aften, i min seng, mens Helena sover feberen ud ved siden af.

Wait, what was I doing…?

28. april 2015 | 0 kommentarer | Kommentér dette indlæg

Nå, men det er jo ved at være et par uger siden, at mine 100 dage udløb. 12 kilo røg der af. *Wooop* Centimenter ved jeg ikke sådan lige, for mine unger har det med at lege med mit målebånd, og nu er det så blevet væk. Pis’irriterende man ikke kan have noget for sig selv. Tssssssk! (Selvom jeg nu godt kan huske fra min egen barndom, at der var et eller andet svært fascinerende over målebånd – meget mærkeligt). Men svømmer da pludselig i visse bukser og andre kan jeg nu ligefrem passe. Yay.

Men tror nu også kun det lykkedes, fordi René hoppede med på den, og vi kunne støtte og bakke hinanden op i løbet af de 100 dage. Og vi er ikke færdige endnu – der må gerne lige ryge liiiidt mere. Så vi fortsætter bare. Er nu heller ikke så svært, når man allerede er kommet ind i rumlen at tænke over, hvad man spiser. Vi er absolut ikke fanatiske, men vi tænker over, hvad vi stopper indenbords. Og det er jo nok meget sundt.

Så i går sad jeg og nørdede lidt på min computer, da René kom hjem fra arbejde, lænede sig op af dørkarmen og begyndte at lægge planer om et eller andet. Om hvad, ved jeg faktisk ikke rigtigt, for han havde taget en gammel T-shirt på, som han ikke havde kunnet passe i lang tid – og lige pludselig sad den altså bare helt vildt godt. Altså så godt, at jeg blev en lille smule salig (som jeg jo nu engang imellem bliver, når jeg bliver præsenteret med fine eksemplarer af den mandlige køn), og som det sig jo hør og bør i dette samfund, så tog jeg et billede.
WP_20150427_001

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hvad skal du med de hænder?

27. april 2015 | 0 kommentarer | Kommentér dette indlæg

Totalt random ting, som jeg bare hader, og som jeg simpelthen bliver nødt til at fortælle, at jeg hader.

I film, når helten og heltinden kysser og de holder om hinandens kinder. Begge to. Dét irriterer mig så voldsomt, at det kan ødelægge hele filmen for mig. All hands and face and lippy-lippy. Det kan jeg slet ikke have. Få de hænder andre steder hen. Kun én person må have hænderne i ansigtet på den anden. Det er reglen jo. Og det er den, der starter, der bestemmer.

Mm, tænk lige over det, I filmmagere derude, som selvfølgelig ikke læser min blog, men tænk lige over det alligevel. Det er en downer. Og det er ikke romantisk. Det er … uuuurgkk!

Fredag aften

24. april 2015 | 0 kommentarer | Kommentér dette indlæg

Synes det har været en lidt hård uge. Ikke at der er sket det helt vilde, udover at Helena har haft noget med maven og dermed har tilbragt en del nætter med at sidde og pive på toilettet.

Så småsyg og afbrudt søvn kulminerede i dag og slog mig ud, da jeg kom hjem fra arbejde. Allermest ville jeg bare smide mig ind i seng og sove til lørdag, men svigerforældre var på besøg. Og bagefter skulle René ud og spille noget meget spændende golf (ha! Det eksisterer ikke). Heldigvis er mine børn da ved at være så store, at man ikke sådan behøver være helt ved bevidsthed, når man bliver efterladt alene med dem.

Har sovet i en stak timer nu. Har stadig ondskabsfuld hovedpine. Hav ondt af mig. Gør! Og ungerne har fået fredagsslik til aftensmad – det må man gerne, ikke?

Godnat.

Selverkendelse

16. april 2015 | 4 kommentarer | Kommentér dette indlæg

Så i morgen har jeg fri. Fordi jeg skal på tur med hende oppe fra nord. Altså – og det kan næppe komme som nogen overraskelse – havde jeg faktisk weekend, da jeg fik fri fra arbejde i dag. Og solen skinnede og jeg var faktisk ret glad, for…fri og…på tur og … med min søster. Så ja, var i ret godt humør. Og så sad jeg der i bilen, holdt bag et par andre biler og ventede for rødt lys. Og en cyklist var lige sneget sig ind ved siden af bilen foran mig. Ung mand med hættetrøje, meget korte shorts, måske fordi han var på vej til eller fra noget træning af en art, i hvert fald havde han en sportstaske viklet omkring overkroppen, og under shortsene var nogle meget muskuløse ben, der lige forsøgte at holde balancen på den der cykel. Og jeg blev en lille smule salig og sukkede og smilede og tænkte, “jeg har solbriller på, så ingen kan se, jeg glor.” Så det gjorde jeg, gloede helt vildt op og ned ad de der ben og den der ryg med det lige syd for ryggen. For sådan en er jeg åbenbart blevet; smågammel liderbuks med hang til 20-årige drenge.

Ja.