I dag da jeg kom hjem, bandede jeg som en fordrukken sømand, da jeg så tilstanden af mit køkken. Madvarer lå spredt ud over gulvet under køleskabet, som i øvrigt stod pivåben. Og det havde det gjort i en halv time, indrømmede K. Og hvis jeg ikke var kommet hjem en halv time tidligere end jeg plejer, ja, så læg 3o minutter oveni det tilfælde.
Jeg havde ikke nået at spise frokost, så havde faktisk intet spist siden kl. 9. Jeg havde lige set frem til en hurtig ostemad. Men osten lå på gulvet, som har gulvvarme. Kødsovs fra et par aftener siden lå smurt ud over det hele. Blåbær mast i smadder.
Vores køleskab skal lukkes blidt, det skal ikke hamres i, for ellers kan hylderne godt rive sig løs og falde ned. Det ved Ks kammerat jo ikke. Men K gør. Og det er jo helt klart det, der er sket her. Fair nok. Uheld sker. Men så ryd det dog op! Luk dog for fanden køleskabet!
Og H havde selvfølgelig ikke lukket døren efter sig, da vi var kommet hjem (“hvorfor skal jeg altid gøre det hele?” Øh, fordi du kom sidst ind af døren???!!), så hele nabolaget har hørt mig få et føl på tværs. Det er jo altid dejligt.
Mor er ikke skuffet. Mor er PISSED-the-hell-off!!
“Rolig,” sagde R, da han tilfældigvis ringede hjem, efter jeg havde smidt K + legekammerat ud af huset, og jeg stadig råbte så meget, at jeg begyndte at hoste og næsten var ved at brække mig. “Der ligger mørk chokolade oven på køleskabet.”
Nye kommentarer